21 september, Independence day of Armenia

Wikipedia..

On March 17, 1991, Armenia, along with the Baltics, Georgia and Moldova, boycotted a union-wide referendum in which 78% of all voters voted for the retention of the Soviet Union in a reformed form.[36] On August 23, 1991, Armenia became one of the first republics to declare independence from the Soviet Union. Armenia’s desire to break away from the Soviet Union largely stemmed from Moscow’s intransigence on Karabakh, mishandling of the earthquake relief effort, and the shortcomings of the Soviet economy.[citation needed]

On September 21, 1991, Armenia declared its independence. Tensions between Armenia and Azerbaijan continued to escalate, ultimately leading to the outbreak of the Nagorno-Karabakh War. Despite a cease-fire in place since 1994, Armenia has yet to resolve its conflict with Azerbaijan over Nagorno-Karabakh. The country, however, has seen substantial development since independence, moving away from a planned economy to a privatized one and adopting a representative democratic system of government. Armenia remains blockaded by both Turkey and Azerbaijan over the Karabakh dispute. It maintains friendly relations with its neighboring states of Georgia and Iran and is a strategic ally of Russia.

On July 5, 1995, the new constitution of the Republic of Armenia was adopted.

Foredrag om det armenske folkedrab – Matthias Bjørnlund

Det armenske folkedrab blev tilrettelagt og gennemført i 1915 (ifølge nogle kilder varede det indtil 1923 på de områder, der blev kontrolleret af det Osmanniske Rige). Folkemordet førte til ødelæggelse af armensk ejendom og udvisning af den armenske civilbefolkning under betingelser der førte til den visse død.

Den 7. oktober 2014 fandt foredraget “Det armenske folkedrab” af historikeren Mathias Bjørnlund sted i Aarhus Universitets studenterhus, der venligt var stillet til rådighed af universitetet. Foredraget tiltrak omkring 90 mennesker, herunder studerende og lærere på det historiske fakultet samt repræsentanter og medlemmer af det armenske samfund. Foredraget var interessant og bestemt var nyttig, ikke kun for dem, for hvem emnet var nyt, men også for os armeniere, som har denne massakre i det osmanniske Tyrkiet inde på tæt hold.

Efter foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål til Mathias Bjørnlund. Blandt de interessante spørgsmål var bl.a. hvorfor han interesserede sig for det armenske folkemord, og om han har været udsat for pres fra det tyrkiske samfund og den tyrkiske ambassade i Danmark efter bogens offentliggørelse, og om han troede at Tyrkiet ville blive medlem af EU uden at have accepteret ansvaret for folkemordet. Faktisk var der så mange spørgsmål til Mathias Bjørnlund, at ordstyreren til sidst måtte stoppe spørgerne der stod i kø for at komme til.

Mathias Bjørnlund har taget et stort ansvar på sig i sit engement for at belyse folkedrab, som er så smertefuldt for alle armeniere. Tak Mathias!

Fester og helgendage i den Armenske kirke

Fester og Helgendage

Gruppering af fester i den armenske kirke
I kraft af deres natur er fester og deres fejring i den armenske kirke grupperet i tre kategorier:
(a) Hvad angår Herren: At mindes Jesu liv og forordninger, og holde Guds-Moder Skt. Maria i ære.
(b) Helgendage: at mindes bibelske og historiske helgener.
(c) Fastedage: at angre og bede for vor egen sjæl og dem som er afgået ved døden i Kristus.

A. Fester der angår Herren

1. Det der hører Jesus Kristus til:
a. Helligtrekongersdag:

– Kristi fødsel; juledag.
– Navngivning
– Præsentation
– Dåb

b. Transfiguration (Vartavar)

– Alle søndage i året
– Lazaruses opstandelse
– Palmesøndag

c. Opstandelse:

– Den Hellige Uge
– Påske
– Kristi Himmelfart
– Anden Palmesøndag
– Pinse

2. Dedikeret til Guds-Moder, Jomfru Maria

– Fødsel
– Præsentation
– Bebudelse
– Marias optagelse i himlen
– Opdagelse af bæltet og skrinet

3. Hvad angår Herrens mindedage:

a. Korsets fest:

– Opdagelsen af korset
– Korsets tilsynekomst
– Ophøjelse af Korset
– Korset af Varak

b. Fester dedikeret til grundlæggelsen af Kirken

– Ny Søndag (1. søndag efter påske)
– Søndag for Verdens Kirke
– Fire dage i løbet af Korsets ophøjelse
– Hellige Etchmiadzin
– Shoghagat (Lysstråler over Etchmiadzin stedet)

B. Helgendage
I Den Armensk Apostolske Kirke er helgener mindet på ugedage: mandag, tirsdag, torsdag, og lørdag. Søndage er forbeholdt Herrens dage og er dedikeret til opstandelsen. Onsdag og fredag er fastedage.
89 af helgenerne er omtalt i Bibelen og er kendt som bibelske helgener. Resten er fra de første fem århundreder af kristendommen. Disse repræsenterer apostolske fædre fra det andet århundrede og kirkefædre fra de tre økumeniske koncilier hovedsageligt fra slutningen af det femte århundrede.
Den armenske kirke har tilføjet andre helgener i løbet af det 5. og 14. århundrede, disse helgener er hovedsageligt armenske kirkefædre.

C. Fastedage
1. Alle onsdage og fredage, undtagen de fem dage efter påsken.
2. Ugedage forud for hovedfester som nedenstående:

– Jesu Fødsel (6 dage)
– Påske (Hellig Uge, 6 dage)
– Kristi forklarelse (5 dage)
– Marias optagelse i himlen (5 dage)
– Korsets ophøjelse (5 dage)
– Store Fastetid (48 dage inklusive palmesøndag og Den Hellige Uge)
– Faste for Katekismus (5 dage)
– Faste for profeten Elias (5 dage, sæsonmæssig: før sommer)
– Faste for St. Gregor (5 dage)
– Faste for Korset af Varak (5 dage, sæsonmæssig: før efteråret )
– Faste for Advent (5 dage)
– Faste for St. James af Nisibis (5 dage, sæsonmæssig: før vinter)