
Foredrag om det armenske folkedrab – Matthias Bjørnlund
Det armenske folkedrab blev tilrettelagt og gennemført i 1915 (ifølge nogle kilder varede det indtil 1923 på de områder, der blev kontrolleret af det Osmanniske Rige). Folkemordet førte til ødelæggelse af armensk ejendom og udvisning af den armenske civilbefolkning under betingelser der førte til den visse død.
Den 7. oktober 2014 fandt foredraget “Det armenske folkedrab” af historikeren Mathias Bjørnlund sted i Aarhus Universitets studenterhus, der venligt var stillet til rådighed af universitetet. Foredraget tiltrak omkring 90 mennesker, herunder studerende og lærere på det historiske fakultet samt repræsentanter og medlemmer af det armenske samfund. Foredraget var interessant og bestemt var nyttig, ikke kun for dem, for hvem emnet var nyt, men også for os armeniere, som har denne massakre i det osmanniske Tyrkiet inde på tæt hold.
Efter foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål til Mathias Bjørnlund. Blandt de interessante spørgsmål var bl.a. hvorfor han interesserede sig for det armenske folkemord, og om han har været udsat for pres fra det tyrkiske samfund og den tyrkiske ambassade i Danmark efter bogens offentliggørelse, og om han troede at Tyrkiet ville blive medlem af EU uden at have accepteret ansvaret for folkemordet. Faktisk var der så mange spørgsmål til Mathias Bjørnlund, at ordstyreren til sidst måtte stoppe spørgerne der stod i kø for at komme til.
Mathias Bjørnlund har taget et stort ansvar på sig i sit engement for at belyse folkedrab, som er så smertefuldt for alle armeniere. Tak Mathias!
